Aktiekurser

Aktiekurser er dem, der indikerer, hvad dine aktier er værd. Kurserne kan stige og falde både over længere perioder, men nogle gange også meget pludseligt. Det betyder, at den pågældende aktie stiger eller falder i værdi, og hvis du vælger at sælge den, opnår du henholdsvis en gevinst eller et tab. Som aktionær eller en, der er interesseret i at handle med aktier, er det altså vigtigt at forstå, hvad kurser går ud på, og hvad der får dem til at stige og falde.

Kursen er kort sagt prisen på en aktie. For at forstå kurser er det derfor vigtigt at forstå aktier. En aktie er et værdipapir, og når du køber en aktie, fungerer den som bevis på, at du som investor ejer en del af det pågældende selskab. Du er altså medejer, selvom der i de fleste tilfælde kun vil være tale om, at du ejer en meget lille del af selskabet. Men det betyder, at du har ret til at få del i selskabets overskud og eventuelle udbytte.

Der er en direkte sammenhæng mellem et selskabs aktiekurser og selskabets markedsværdi. Markedsværdien på et selskab er nemlig fastsat ud fra kursen på dets aktier ganget med antallet af aktier. Har et selskab for eksempel 1.000 aktier til en kurs på 1.000 kr., er selskabets markedsværdi altså 1.000.000 kr., og hvis kursen stiger eller falder, så gør markedsværdien det samme.

Men hvad er det så, der gør, at kursen stiger eller falder? Her kan der være rigtig mange faktorer, der spiller ind. Nogle gange kan det virke meget tilfældigt og kaotisk, men der er altid en logisk forklaring. På et grundlæggende plan, er der tre store faktorer, der kan påvirke et selskabs aktiekurser:
1. De makroøkonomiske forhold
2. Branchens forhold/de regionale forhold
3. Selskabets forhold

Derudover har investorernes risikovillighed samt generelle faktorer som vækst og rente også en effekt på kursen. Det er vigtigt, at forså disse forskellige faktorer for at blive god til at analysere aktiemarkedet og dermed blive god til at investere.

Når man snakker om makroøkonomi, handler det om de overordnede linjer i samfundsøkonomien. Det betyder altså, at det er på nationale, regionale og globale niveauer og ikke handler om enkelte markeder eller adfærden blandt få aktører. Makroøkonomien er vurderet til at påvirke aktiemarkederne med cirka 20-30%.

Makroøkonomien påvirkes selv af eksempelvis oliekriser eller politiske forhold såsom uro i store lande. Det betyder for eksempel, at markedet påvirkes negativt ved store katastrofer som d. 11. september 2001. Meget store udsving vil typisk være på grund af store økonomiske forhold som for eksempel en global finanskrise.
Falder den globale vækst, vil kurserne også falde. Dette er, fordi virksomhederne har en mindre afsætning. Der er dog en tendens til, aktiemarkedet reagerer tidligere end økonomien. Det vil sige, at kurserne enten stiger eller falder 3-6 måneder inden, at en virkning af en positiv eller negativ konjunkturændring vil kunne ses i økonomien.
Aktuelle forhold inden for et selskabs branche eller region styrer desuden også selskabets aktiekurser med cirka 20-30%. Her kan der blandt andet være tale om skatte- og renteforhold samt handelsrestriktioner.

Kursudviklingen kan ofte variere meget fra branche til branche. Vilkårene i de forskellige brancher på et givet tidspunkt er nemlig ofte meget forskellige. Der er for eksempel meget få, der køber bil, hvis verden står overfor en krise med økonomisk nedgang. Det vil derfor ramme bilindustrien hårdt, mens andre brancher ikke vil være nær så påvirket. Hvis en branche står overfor en periode med vækst, vil investorer reagere og begynde at købe aktier i denne branche. Dette får kurserne i den pågældende branche til at stige. I en depression vil de fleste investorer sørge for at have deres formue stående i kontanter eller i mindre konjunkturfølsomme aktier.

Et selskabs egne forhold har generelt den største effekt på dets aktiekurser. Cirka halvdelen af kursdannelsen er styret af disse forhold. Når man taler om et selskabs forhold, handler det om flere forskellige faktorer. Det kunne for eksempel være, om der er en god ledelse, om selskabet klarer sig godt i forhold til konkurrenterne, selskabets regnskab og kvaliteten på dets produkter.
Når man analyserer et selskabs aktiekurser, er det dog ikke tilstrækkeligt blok at kigge på regnskaberne fra de seneste år. Man er nødt til at kigge på, hvordan selskabets regnskab sandsynligvis kommer til at se ud i fremtiden.

Det er selvfølgelig ikke muligt at forudsige præcis, hvad der kommer til at ske i fremtiden. Det betyder, at forventningerne og dermed også aktiekurserne bliver dannet på baggrund af både subjektive og objektive parametre. Det kunne blandt være konkurrence, rygter, om ledelse holder deres løfter og selskabets egne udmeldinger.
Bør du sælge din aktie, hvis kursen falder? Dette kan være svært at sige ja eller nej til, da det selvfølgelig kommer meget an på den pågældende situation og de faktorer, der ligge bag kursens fald. Én ting, der dog er vigtig, er at holde hovedet koldt og holde sig til sin aktiestrategi.

En stor faktor at kigge på, når det kommer til kursdannelsen, er nemlig den menneskelige psykologi. Dette ses især på kort sigt, hvilket vil sige mellem 1-3 måneder. Der kan opstå panik, hvis en aktie er faldet betydeligt over en længere periode, hvilket leder til, at investorerne sælger deres aktier, og det leder derfor til, at kursen falder endnu mere. Disse typer af udviklinger betyder, at aktiemarkedet ofte svinge fra det ene yderpunkt til det andet. Efter en periode med denne form for nedadgående udvikling ligger kursen for den pågældende aktie så lavt, at der ofte kan gøres nogle gode køb.

Som professionel investor, der lever af at handle med aktier, er det vigtigt at kunne forstå og analysere udviklingerne meget hurtigt. Et selskab kan komme med en udmelding, der kan skabe øjeblikkelige kursændringer. Det samme gælder meddelelser fra konkurrenter og brancheorganisationer samt rygter i markedet og nyhedshistorier i aviser. Her gælder det om at tolke budskaberne hurtigt, så man kan ride med på bølgen.

Det er ikke til at komme uden om det amerikanske marked, når det kommer til aktiekurser. Hvis det amerikanske aktiemarked er steget eller faldet, når børserne lukkes, så kan det normalt også ses i tendenserne på det danske marked, når den danske børs åbner morgenen efter.

Lidt viden om børser

Hvad er en børs? Det er vigtigt at forstå, hvad en børs er, og hvordan den virker, hvis man gerne vil opleve succes med aktiehandel.
En børs er kort sagt en form for markedsplads. I stedet for handel med fysiske varer, bliver der handlet med penge og værdipapirer. Når man specifikt taler om handel med værdipapirer som aktier og obligationer, hedder denne markedsplads en fondsbørs.

Prissætningen for værdipapirerne – altså kursen – er vi kommet ind på, men generelt set handler det om udbud og efterspørgsel – helt ligesom på andre typer af markedspladser. Hvis du er privat investor har du ikke selv adgang til en fondsbørs. Du handler i stedet gennem en børsmægler eller en professionel instans som din bank eller en handelsplatform. Alle instanserne er underlagt international lovgivning.

Der er mange store børser, men verdens største er New York Stock Exchange på Wall Street i New York. Herudover er London Stock Exchange, Shanghais Stock Exchange og Tokyo Stock Exchange blandt de største i verden. I Danmark handler vi typisk med aktier på Københavns Fondsbørs. Denne børs er i dag ejet af Nasdaq OMX. Københavns Fondsbørs har åbent mandag-fredag fra kl. 9-17. Det er derfor inden for dette tidsrum, at al handel med værdipapirer foregår.

Når man taler om børser, er det også relevant at kigge på aktieindekser. Aktieindekser er gode at have kendskab til, da de kan være nyttige redskaber til at analysere markedet og lave gode investeringer.

Et aktieindeks kaldes også et børsindeks, og det måler udviklingen på et udvalgt antal af aktier. De hjælper investorer med at sammenligne nuværende kurser med tidligere kurser, så de dermed kan få et overblik over udviklingen på markedet. Aktieindekser inddeler altså aktier i grupper. Det kan for eksempel være efter branche eller markedsværdi.

Man siger ofte, at børsen stiger eller falder, men normalt mener man, at et indeks stiger eller falder. En stigning i et indeks betyder, at den samlede værdi af alle aktierne i indekser er steget. Det betyder altså, at et indeks godt kan stige, selvom nogle af aktierne i det er faldet, så længe de andre stiger nok til, at gennemsnittet for indekset også stiger.

Et af de vigtigste aktieindekser i Danmark er OMXC25 eller C25 indekset, der tidligere hed OMXC20 Cap eller C20. Navnet står for OMX Copenhagen 25, og det er det danske eliteindeks. Det indeholder de 25 mest omsatte aktier på Københavns Fondsbørs. To gange om året bliver indekset opdateret, og der laves eventuelle udskiftninger, hvis der er aktier uden for indekset, der er begyndt at klare sig bedre i forhold til omsætning end dem på indekset.

Et stort og kendt aktieindeks er Dow Jones Industrial Average, som til dagligt ofte bare kaldes Dow Jones. Det er det ældste aktieindeks i verden og indeholder de 30 største aktieselskaber i USA.
De store og vigtige aktieindekser er gode at holde øje med i forhold til kurs, og det er også muligt at investere bredt og lave risikospredning ved at købe sig ind i et aktieindeks.

De seneste artikler

Finixio Ltd, 3 Lower Thames Str, St Magnus House, London EC3R 6HE, United Kingdom

Copyright @ Finixio Ltd. 2020